K R O L F

PRÆSTHØJGÅRDEN

Den afbrudte aktivitet genoptages

Motionscirklen Horsens tilbyder igen alle interesserede – nuværende og nye medlemmer - at 
spille krolf på plænen ved Præsthøjgården i Horsens

Vi starter - efter Covid-19 - onsdag, den 22.juli 2020 og spiller derefter

hver onsdag fra kl. 13.00 til kl. 15.00

indtil vejret sætter en stopper for aktiviten på Præsthøjgården Centret, Ternevej 66, 8700 Horsens.

Vi spiller på plænen bag centret. Da der ikke endnu er åbnet, så vi kan gå gennem Centret, må vi benytte stien syd eller nord om centret.

Der er gode P-muligheder; og bybussen, linje 5, har stoppested udfor centret.

Som “gæster” på Præsthøjgården kan vi normalt benytte toiletfaciliteter, opholdsområdet i glasgennemgangen. Dette kan vi ikke på nuværende tidspunkt pga. covid-19.

Vi må gerne benytte den udendørs terrasse med borde og bænke, hvilket giver muligheder for hyggeligt socialt samvær over medbragt kaffe, frugt o.lign.

Ud over spillerudstyr sørger vi naturligvis også for nødvendig skiltning om corona forholdsregler, samt adgang til at benytte håndsprit og desinfektionsmiddel til benyttede rekvisitter.

Hvad er Krolf?

Krolf er en sjov blanding mellem golf og kroket. Spillet går i al sin enkelthed ud på, at få en kugle i hul på færrest mulige slag. Det spilles i hold af 2-6 spillere, og vinderen er den, der har brugt færrest slag på de 12 huller. (Der er plads til 40 deltagere på banen).

Hvad kræver Krolf af udstyr?

Passende påklædning til udendørs aktivitet tilpasset årstiden. Krolfkølle og –kugle kan lånes af os.

Hvad koster det?

Når du har prøvet Krolf et par gange, kræver videre deltagelse medlemskab af Motionscirklen.
Det årlige kontingent – perioden 1/8 – 31/7 – udgør p.t. kr. 375,00, hvilket giver fri adgang til at deltage i alle foreningens aktiviteter.

Vælger man kun at benytte krolfspillet resten af året er prisen 100 kr.

Motionscirklen Horsens

Bestyrelsen / Kirsten Bræmer, kontaktperson tlf. 61668928 / Henrk Juul Madsen 40218385

bubblemedia